Indendørs legeland
Wilt Trampolinpark
Wilt er en trampolinpark, hvor du udover at hoppe rundt som en sæk lopper, kan udfordre venner og familie i en række af sjove aktiviteter. Prøv eksempelvis trampolin basketball, trampolin høvdingebold, og se hvem der kan lave den flotteste landing i skumgraven. Udover trampolinparken, er der også Bumper-fodbold, Promille Games, og Bueskydningsbattle – også kaldet Bow Tag.
Adresse: Østre Havnevej 35, 5700 Svendborg.
Afstand fra Emmerbølle Camping: 37,1 km.
Afstand Ristinge Camping: 39,2 km.
Læs mere på Wilts hjemmeside.
Happie’s Legeland
I Happie’s legeland kan børnene boltre sig på et kæmpe legeområde fyldt med alt fra trampoliner, rutsje-baner, boldbassin, boldbane, klatretårn og Ninja Warrior bane. Legelandet er inddelt i områder tilpasset forskellige aldersgrupper, og det gælder naturligvis også for voksne, som kan nyde en kop kaffe i loungen.
Prisen pr. Person afhænger af alder og tidspunkt, men i forbindelse med spisning på stedets restaurant, The Grill, er der 30% rabat på forlystelser og gratis adgang for voksne.
Læs mere om forlystelserne i Bowl’n’Fun i vores blogpost om Indendørs seværdigheder.
Adresse: Nyborgvej 4, 5700 Svendborg.
Afstand fra Emmerbølle Camping: 36,8 km.
Afstand Ristinge Camping: 38,8 km.
Læs mere på Bowl'n'Funs hjemmeside.
Jump'n Move Langeland
Støt lokalt og kig forbi Bagenkophallen, når lokale ildsjæle forvandler Bagenkophallen til Langeland Jump’n Move med masser af aktiviteter for store og små. Der er blandt andet hoppeborg, bouldervæg, airtrack, parkour, kidsvolley og fodtennis.
Obs. Der er primært kun åbent i sommerferien, så tjek åbningstider før i drager afsted.
Adresse: Stationsvej 6A, 5935 Bagenkop.
Afstand fra Emmerbølle Camping: 41,6 km.
Afstand fra Ristinge Camping: 13,6 km.
Læs mere på hjemmesiden for Bagenkop Info.