Prøv en sjov og anderledes golftur
Sæt boldøjet på prøve med disse alternative former for golf, hvor du hverken behøver ekstra udstyr eller erfaring for at kunne indtage banerne med storm.
Hvis du foretrækker almindelig golf - har vi et afsnit om det her:
Ladder golf (6 km. fra campingpladsen)
Du har måske prøvet ladder golf hjemme i haven før, men her tages spillet til et helt nyt niveau. Spil dig igennem den 18-stigers bane og overkom de forskellige forhindringer undervejs. Banen er udfordrende, men ikke mere end at alle uanset alder og kendskab til spillet kan være med og have det sjovt.
Adresse: Tryggelev 7, 5932 Humble.
Læs mere hos VisitLangeland.
Langelands Fodboldgolf (9 km fra campingpladsen)
Fodboldgolf er en mellemting mellem golf, fodbold, og minigolf, og går i sin enkelthed ud på at sparke bolden i hul på færrest mulige spark – men i Langelands bakkede landskab er det nemmere sagt end gjort.
Langeland har en af Danmarks flotteste fodboldgolfbaner i et skønt og varieret terræn, der udgør en sjov og underholdende udfordring for spillere i alle aldre og med alle erfaringsniveauer. 18-huls banen er slået på en eng af sommerblomster, og undervejs møder du forhindringer af forskellige naturelementer såsom store, flotte sten fra øen.
Adresse: Langøvej 6, 5932 Humble.
Læs mere om Langelands Fodboldgolf.