Wellness Oasen - camping med wellness
Camping og wellness er to ting der let går hånd i hånd, og på Emmerbølle kan du nyde begge dele samtidig.
Få pulsen helt ned og forkæl dig selv med en afstressende tur i Wellness-oasen, hvor du kan se solen gå ned over vandet, alt imens du sidder i det varme vand i vildmarksbadet med et koldt glas hvidvin eller får varmen i vores sauna med panoramaglas efter en dejlig frisk dukkert.
Om det er en romantisk weekendophold, eller om det er hygge med venner og familie, så er der mulighed for nogle fede timer i wellness oasen.
Wellness oasen bookes privat, men i løbet af sæsonen vil der på udvalgte dage også være åbent for alle, hvor der er fri adgang.
Se vores kalender, eller følg vores facebook side, hvor du altid bliver opdateret på diverse begivenheder og nyheder.
Wellness Oasen består af:
Stor 3.5 m2 sauna med panoramaglas, Ø 1,8 m vildmarksbad med glasfiber, koldtvandsbad, udendørsbruser og grillhytte. Produkterne er af højeste kvalitet og kommer fra Viking Outdoor.