Stranden – camping med egen badestrand

Emmerbølle Strand Camping ligger direkte ud til egen badestrand. Emmerbølle Strand er en af Langelands bedste badestrand, og har også blåt flag. Ingen strøm og lavt vand gør Emmerbølle Strand meget børnevenlig. 

Sand mellem tæerne og bølgernes brusen. Findes der en skønnere måde at holde ferie på?

Vores smukke børnevenlige sandstrand indbyder til en skøn dag for hele familien.

Her kan man trygt bade i det lave vand, bygge sandslotte, fange krabber fra badebroen eller bare ligge og lade sig opvarme af solens stråler med en god bog.

Pladsen har desuden egen bade- og bådebro med tilhørende bådudslip. Så tag båden med på ferie helt gratis.

Campingpladsen ligger i flere niveauer, og dette gør at flere af pladserne har havudsigt. Se solen stå op eller gå ned direkte fra din campingvogn eller hytte. 

Vil du have stranden helt tæt på, så prøv vores nye strandpladser med egen private adgang til stranden.

Slap af i solen i det varme sand, eller spring i vandet fra badebroen. Underhold børnene med en omgang krabbefangning. 

Vi bruger cookies. Cookies er nødvendige for at websitet fungerer optimalt. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. OK