Svømning – når sjov og motion mødes

Plask! Spring i poolen og få en forfriskende dukkert. Poolen består af tre adskilte, men alligevel sammenhængene, poolområder.

Børnene har deres helt egen afdeling, hvor de kan plaske og muntre sig. For motionisterne er der mulighed for at få rørt alle musklerne i motionsafdelingen, og for de legesyge er der blandt andet en vandrutsjebane. Vores poolområde består af:

  • Børnepool
  • Vandrutsjebane
  • Motionsafdeling
  • Boblezone

Og så er der selvfølgelig også mulighed for at få blødgjort musklerne i den store boblezone efter en lang cykeltur eller en spændende tenniskamp.

Poolen er opvarmet med solfangeranlæg og er åben hele campingpladsens åbningsperiode.